fanø kunstmuseum
“Violet Sol – et gensyn”
8 maj – 21 juni 2009
Fernisering 8 maj kl. 14.00
For mig står kunstnergruppen Violet Sol for en periode der var en forlængelse af min uddannelse på Kunstakademiet i København. Vi var en gruppe af nyudannede akademielever, en studentergruppe, der prøvede kræfter med sig selv inden de enkelte blev lukket ud i kunstverdenen på egen hånd. Da skulle man først begynde at manifestere sig som personlig kunstner.
For mit eget vedkommende flyttede jeg for 20 år siden til Sydfrankrig for på egen hånd at kæmpe mig frem som professionel aktiv kunstner.
Det er absolut en helt anden verden, udelukkende at leve af sit maleri gennem separatudstillinger i gallerier, museer og messer både her og i Danmark.
I den periode jeg udstillede på Violet Sol arbejdede jeg samtidig på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium i 8 år. Det bestod i farveforskning og materialeundervisning.
Det var også en af grundene til at jeg bosatte mig i Sydfrankrig da der her i naturen eksisterer naturlige farvepigmenter, fra okkerbrud som man kan bruge i sit maleri på mange forskellige måder.
Dette var noget af det jeg havde forsket i, den årrække jeg havde arbejdet på Farveteknisk Laboratorium og nu ville jeg realisere min viden i maleriet ved at studere de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig.
Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri
Okkerfarverne kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen.
Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil.
Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.
For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker.
Uffe Christoffersen.
|
Atelier 