Atelier

december 13, 2007

Dostojevskij, en blogger ?

I en af af Dostojevskijs bøger “Ynglingen” , er der i forordet af Ejnar Thomassens en beskrivelse der kan minde om vor tids bloggere:

“I den lange årrække – 1873-81 – hvor Dostojevskij gennem sit én-mands-tidskrift “En forfatterdagbog” i direkte kontakt med offentligheden kungør sin politiske, sociale og religiøse trosbekendelse, bliver han gennem denne “dagbog”for mangfoldige læsere en virkelig livslærer.Hvert eneste hæfte indbringer ham talrige breve fra alle egne af Rusland, og disse meningsytringer, protester, tilslutninger, eller sktiftemål besvarer han enten i selve “dagbogen” eller i private breve til brevskriveren personligt.”

december 5, 2007

Tekst til TIGERDANSEN På KOLDINGHUS

 Tigerdansen på Koldinghus.
5 x 2 m. 2007.


Min udstilling “Tigerens Glød,” som består af ca. 50 malerier har været udstillet på Nivaagaards Malerisamlig i hele sommerperioden 2007. Udstillingen forsætter i Kirkesalen på Koldinghus i perioden 13 januar til 30 marts 2008.

Slotskirken er ikke længere indviet som kirkerum, men tjener museale og kulturelle formål, først og fremmest udstillinger og koncerter.
Ved Kirkesalens restaurering i slutningen af 1970′erne er kirken ikke søgt genskabt. Rummets fire vægge er de eneste rester af fordums pragt. I stedet er det ved restaureringen forsøgt at antyde rummets oprindelige arkitektur i belysningen. Hovedskibet er markeret med stengulvet og med de tre store stjerneformede lysekroner,

Det store maleri som skal hænge på endevæggen opstod i Kirkesalen som en fælles ide da jeg havde et møde på Koldinghus. Tilstede var Museumsdirektør, cand.mag. Poul Dedenroth-Schou, Museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold, Museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt ved Nivaagaards Malerisamling og billedkunstneren Annette Hoff-Jessen.

I nordsiden af kirkesalen har der været et højt, rundbuet vindue og foran dette har kirkens alter stået. I dag er kirkevinduet muret til og der er opstået en ca. 7 x 2 m. høj hvælving.
Da mine største malerier fra udstillingen “Tigerens Glød” er 2 meter høje ville et billede i den størrelse syne ret lille i den rustikke niche.
Det var oplagt at lave et 5 meter højt maleri for at skabe balance i rummet i forhold til de andre malerier der skal hænge i den store sal.

Senere fandt jeg på Koldinghus hjemmeside historien “Dansen på Koldinghus” af Bent Pedersen.
Historien handler om Christine Rosenkrands der måske blev danset ihjel af tre adelige bejlere en aften på Koldinghus i 1558. Hun havde angiveligt forelsket sig i en af bygmester Stranges svende, som hun hemmeligt mødtes med i slottets dyrehave under istandsættelsen af slottet.
Christine Rosenkrands skulle ifølge fortællingen være datter af den daværende lensmand på Koldinghus, Jørgen Rosenkrands.
Ved opdagelsen af datterens forelskelse i en simpel svend blev lensmanden så vred at han lod den unge mand henrette i slotsgården.
Tre dage efter var der et stort bal på slottet i anledning af Christian 3.s ankomst.
Om aftenen dansede tre bejlere med Christine Rosenkrands. De dansede så voldsomt med hende, at hun fik en blodstyrtning og døde foran netop det vindue, hvorfra hun tre dage tidligere havde overværet henrettelsen af sin elskede håndværkssvend.

Ved at undersøge historien om Christine Rosenkrands, sand eller ikke sand, stødte jeg på Holger Dracmanns skuespil om det samme tema.
Det gav mig en dybere forståelse af betydningen bag historien.
Holger Drachmann (1846-1908) blev inspireret af historien om Christine Rosenkrands og skrev skuespillet, “Dansen på Koldinghus”.
Drachmann skrev om det, han kaldte “det naturlige”. Dermed mente han alt det i
mennesker, som føles frit. I hans fortællinger prøvede han at vise, hvordan han mente mennesker burde være, når de levede frit og naturligt.
Da han var 41 år gammel mødte han en sangerinde, og forelskede sig dybt i hende. Hun kom til at betyde så meget for ham, at alt hvad han skrev i de næste ti år, kom til at dreje sig om hende. Han kaldte hende Edith og skrev, “Dansen på Koldinghus”, hvor hun var en af personerne. Stykket blev første gang opført på Dagmarteatret den. 24 april 1896. Senere fik stykket også titlen “Dødedansen”.
Dødedans-litteraturen var en del af kirkens propaganda og middel til at binde folk til den kristne lære som en overmagt mod det frie menneske.
Maleriet “Tigerdansen på Koldinghus” var en stor udfordring da den interessante historie skulle igennem mig og omsættes til maleri uden at det udelukkende blev en illustration af en fortælling.
Billedets lodrette format var også bestemmende for den billedmæssige fortolkning af emnet.
Ved hjælp af skitser arbejdede jeg mig frem til en inddeling af fladen som jeg syntes beskrev historiens indhold. Ved en hierakisk inddeling af billedfladen viser jeg den tyranniske despot øverst, som den magtfaktor der tilsidesætter de almindelige menneskelige rettigheder.
For at beskrive denne dominerende faderfigur i billedets øverste del, har jeg malet den i form af et stort køligt blåt snerrende og aggressivt tigerhoved med røde øjne.
Nederst i forgrunden, som en farvekontrast, iagtager en rød tiger hele handlingsforløbet.
Den repræsenterer den henrettede bejler der befinder sig udenfor lensmandens cirkel.
De tre dansende tigre er holdt i gule og orange aktive farver i forhold til baggrunden.
Tigrene danner ved deres dans en lukket cirkel rundt om “datteren” og holder derved andre udenfor, for på den måde at beskytte faderens magt og undertrykkelse af andres meninger og holdninger.
“La tigresse” danser centralt i midten af billedet da “hun” er hovedpersonen i dette drama. Hendes farve er hvid, der repræsenterer det uskyldige, men som også kan associere til et dansende skelet, til “Dødedansen”.

Fontarèches 03/12/2007

Uffe Christoffersen

december 2, 2007

SVINEHELDIG

Hver dag går vi tur med vores to Australske Silkyterriere. Det er hunde der skal have godt med motion. Heldigvis bor vi på landet, i en landsby her i Sydfrankrig, så der er rige muligheder for at lufte dem på markerne og i La Garrigue, eller på dansk Garrigue’en.
De små landsbyer med deres marker omkring sig er spredt ud som små øer i det store Garrigue hav. Områder der er på størrelse med Sjælland og Fyn.
Landsbyerne er dog forbundet med udmærkede veje, mens der i Garrigue’en er de gamle hjulsporsveje og utallige dyrestier.

Den landsby vi bor i hedder Fontarèches, den har 100 indbyggere. Byen stammer helt tilbage fra romerne for man har fundet ud af at der har ligget en gammel romersk villa her. Navnet stammer fra det romerske ord erectus fontana, da der udspringer en kilde i landsbyen som bliver benyttet den dag i dag til at vande fårene ved.
Da den lille vej som passerer vores hus skulle repareres, fandt man romerske ruiner der var lavet af marksten som også vores hus er bygget af. Det er interessant at tænke sig at vores hus hviler på et romersk fundament og at romerne har haft mange af de marksten som vores hus er bygget af i hænderne.
Da landsbyens vinmarkerne støder op til Garrigue’en ser vi ofte dyrespor efter vildsvin der i nattens løb har pløjet rundt med deres tryner i den bløde opdyrkede jord for at finde føde bestående af rødder, snegle, orme osv.
Vildsvinet er det tamme svins vilde forfader. Det lever i skovområder i Centraleuropa, Middelhavsområdet og i det sydlige Asien så langt væk som Indonesien.
Vildsvin kan veje helt op til 350 kg og måle op til 180 cm i længden og 120 cm i højden. Farven varierer fra lysebrun til grå og næsten helt over til sort.
De lever i skov og krat, gerne i nærheden af landbrugsområder, hvor de kan gøre stor skade når de graver i jorden. Vildsvinet har længere ben end tamgrisen, og den er gråsort. Om vinteren er pelsen tyk, med lange dækhår og brun underuld. Sommerpelsen er sparsom og derfor virker farven lysere. Forrest på ryggen er der en kam af lange hår. De lange og skarpe hjørnetænder, kan hos ornen blive mere end tyve centimeter lange.                                                                                                                                     I parringstiden er ornerne aggressive overfor hinanden, og de kæmper om søerne. I kampen bruges deres store hjørnetænder, som dyrene altid kan holde skarpe ved at hjørnetænderne i overkæben slibes mod hjørnetænderne i underkæben.
De lever i familieflokke på ca. 20 individer, men flokke på helt op til 100 individer er observeret. Flokken består af søerne og deres afkom mens kønsmodne orner lever alene.

La Garrigue, eller på dansk, Garrigue’en er en buskhedevegetation, der dannes på rå eller meget magre jordtyper.   I disse områder er det karakteristisk, at den årlige nedbør almindeligvis er under 250 mm og ofte koncentreret i vintermånederne. Dette betyder sammen med den kraftige fordampning i sommertiden, at vandbevægelsen i jorden er opadstigende. Derved føres opløste stoffer op nedefra og aflejres ved jordoverfladen. Da kalk er et af disse stoffer, bliver jorden ofte neutral eller basisk. Vegetationen bliver op til 2 m høj og kan være meget varieret. De typiske arter i garrigue’en er dværgbuske af slægterne, Ene, Jordbærtræ, Lavendel, Malurt, Rosmarin, Salvie, og Timian samt stauder som Dværg-Iris, Dødslijle, Evighedsblomst, Fuglemælk, Hundetunge, Hør, Strandløg, Vortemælk og orkideer. (Orchis, Ophrys m.fl.) Desuden findes en række enårige planter, først og fremmest forskellige græsser: Fjergræs, harehaler og Rævehaler. Det hele er domineret af stedsegrønne Ege, hvor de enorme mængder af agern fra træerne, er et eldorado for vildsvinene.
Vildsvinet æder både dyrisk føde og planteføde. Langt den største del af føden består af planteføde som urter, græs, skud, blade, underjordiske plantedele samt majs, korn og kartofler. Men vildsvinet æder også bær, frugter, olden, larver, regnorme, æg, mus og ådsler.
I denne smukke flora lever der et meget rigt dyreliv bestående af insekter, krybdyr og vildt. Det mest iøjnefaldende er nok vildsvinet der kan leve i flokke og bliver jaget med stor fornøjelse af den lokale befolkning. Tegneserien Astérix med dens to helte er ikke kommet ud af den blå luft hvor Obelix, Asterix og hunden Idéfix jager vildsvin og fortærer disse med stor appetit. Det er den samme årsag der i dag får flokke på 20 til 25 jægere til at drøne rundt i deres små biler på de snævre hjulsporsveje i Garrigu’en, medbringende deres gevære og mobiltelefoner, for at drive en form for organiseret klapjagt på vildsvin.

Her i efteråret har vi fundet en lille hjulsporsvej der går parallelt med den smukke Garrigue og de marker som hører til vores landsby. Det er et perfekt sted at lufte vores hunde for de kan løbe løs, lege, finde spændende snusoplevelser, ælte sig i mystiske ting og være hunde.

Vores landsby er en blandt fem andre landsbyer der ligger i forlængelse af hinanden på et plateau ca. 200 m. over havet,  de ligger mellem Cevennerne og Alperne.
Når vi starter vores hundetur går vi mod vest og kan se Mont Bouquet der ikke er mere en 8-10km væk. Det er begyndelsen til bjergkæden Cevennerne.
Det er meget dejligt og fredfyldt at gå turen for når vi går tilbage mod øst ser vi ude det fjerne Mount Ventoux der har en højde på ca. 2 km. over havet og er starten til alperne.

På vores tur i dag havde vi godt bemærket at ude i højre side ved et af markskellene gik der en jæger med en stor lys jagthund der rendte frem og tilbage og var meget aktiv. Da de gik i den modsatte retning af os gik der ikke lang tid før vi havde passeret hinanden. I dag var det dejligt varmt at gå strækningen så vi forsatte lidt længere en vi plejede.
Da vi skulle vende om opdagede vi lige pludselig den ene jægerbil efter den anden komme kørende i en lang række mod os. Der var nok ca. 25 jægere der kom, de gjorde holdt og steg ud af bilerne, med deres store hunde som er ret agressive da de kun bliver brugt til jagt.
Vores to små silky terriere kan overhovedet ikke være med her hvis der skulle opstå et hundeslagsmål, og små hunde ved ikke de er små før det er for sent.

Vi tog  hver en hund under armen og gik forsigtig hen til den nærmeste jæger. Heldigvis kender vi de fleste da de er lokale, og vi spurgte om det var muligt at gå en anden vej hjem da vi kunne se at de skulle til at jage på “vores” vej. De svarede lidt stresset, men venligt at vi skulle gå den anden vej hjem da de var blevet tilkaldt af den enlige jæger vi havde paseret for under 10 minutter siden. Hans store hvide hund var blevet angrebet af et vildsvin og var blevet såret. Da de til al held jagede i nærheden kunne de hurtigt komme og hjælpe til. De dannede hurtig som ved en militær operation med deres vogne en stor cirkel om det område hvor vildsvinet formodedes at være. Vildsvinet som sandsynligvis var en enlig orne var således omringet og derefter stod de ud af bilerne med rifler og hunde og begyndte samtidigt at bevæge sig ind mod områdets centrum.
Vi skyndte os væk og gik hjemad ad en omvej godt forskrækkede over hvad der kunne være hændt os. Jeg tænkte på jægernes rifler og de store patroner de skyder med. De kan række flere kilometer og her i Frankrig bliver der dræbt ca. 80 mennesker om året ved jægeres vådeskud. Der gik ikke mere end 5 minutter før vi hørte en mase skud og råb. Vi kune derefter se at jægerne stod i en rundkreds inde på en mark bøjet over et vildsvin.
Bagefter tænker man hvor var vi heldige at der ikke skete noget med vores hunde eller med os. For det kunne ligeså godt havde været os at vildsvinet havde angrebet på en så dejlig solskinsdag. Vi var svineheldige.

september 11, 2007

TIGEREN, RÆVEN og ÆSLET

Arkiveret i: Art, billeder, Blog, Fine Arts, Kultur, Kunst, litteratur, religion, Tiger, Tigerfabler — uffech @ 3:51 pm

 

                                                       TIGEREN, RÆVEN og ÆSLET. 73 x 92 cm. 2007

Når man deler kød med en tiger, skal man ikke prøve at være retfærdig:

Kun et æsel deler lige. Tigeren slår æslet ihjel:

Så er der mere at dele. Ræven giver tigeren den største part:

Det har han lært af æslet.

                                                                                                                            …

TIGERFABLER

Hvis tigre kunne male…

Tigerfabler er en fællesbetegnelse jeg har givet mine 42 malerier, som er inspireret af Æsop og Jean de la Fontaines fabler. Jeg har valgt ca.200 fabler ud som jeg syntes var interessante og passede ind i mit maleriske formsprog. Mange af fablerne lignede hinanden da de var oversat både til Dansk, Fransk og Engelsk. Det viste sig også at der til tider var helt op til 6 varianter af den samme historie. Dog fandt jeg hurtigt ud af Æsop er den oprindelige mester til dyrefablerne, som senere har været inspirationskilde til de fleste dyrefabler i Europa.

 

Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder…
Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder dels de store internationale politiske problemer, dels de nære hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i lyset af fablerne…

 

For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst hos Jean de la Fontaine (1621-1695), har jeg læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de kan have andre symbolbetydninger end de danske.
For Æsops (ca.600 år f.v.t.) vedkommende har jeg valgt de fabler der ligeledes omhandler dyr.
Den korte og præcise tekst til fablerne er med til at åbne billedernes handling og give mening til de forskellige dyrs indvirkning og symbolske betydning i billedet.

 

Via de utallige tegninger og billeder jeg har lavet i de sidste 4 år på, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af Tigeren.

Uffe Christoffersen

TIGERENS GLØD.

Udstiling af nye malerier på
NIVAAGAARDS MALERISAMLING
17. maj.til 7. okt. 2007.
Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå.
Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk

For at se de færdige malerier til udstillingen
i 9 forskellige farvegrupper klik >HER

TIGERENS GLØD.

Se artiklen “Uffe Christoffersen: Tigermanden” , Jyllands Postens anmeldelse på

Billedkunst i Jyllandsposten

 

Se Berlingske Tidendes anmeldelse: Tigermaleren på

http://www.berlingske.dk/anmeldelser/artikel:aid=931908

 

…..

september 9, 2007

HESTEN og TIGEREN

 

Hesten og Tigeren. -73 x 92 cm. 2007

HESTEN og TIGEREN

-En gammel og syg tiger fandt ud af at han ville have bedre jagtheld hvis han var en ræv ! Når man ikke kan vinde, kan man altid snyde… Han så en saftig hest på en mark, og tænkte: ”Hvem har ikke lyst til at have en læge i sin omgangskreds? Med en hvid kittel og et stetoskop, et jeg sikker på at hesten har noget at spørge mig om!” Som sagt, så gjort. ”Hr. Doktor, sagde hesten, da han så tigeren i forklædning, det klør så frygteligt under min højre hov.” En gammel, syg og tandløs tiger døde af sult.

 

TIGERFABLER

Hvis tigre kunne male…

Tigerfabler er en fællesbetegnelse jeg har givet mine 42 malerier, som er inspireret af Æsop og Jean de la Fontaines fabler. Jeg har valgt ca.200 fabler ud som jeg syntes var interessante og passede ind i mit maleriske formsprog. Mange af fablerne lignede hinanden da de var oversat både til Dansk, Fransk og Engelsk. Det viste sig også at der til tider var helt op til 6 varianter af den samme historie. Dog fandt jeg hurtigt ud af Æsop er den oprindelige mester til dyrefablerne, som senere har været inspirationskilde til de fleste dyrefabler i Europa.

Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder…
Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder dels de store internationale politiske problemer, dels de nære hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i lyset af fablerne…

For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst hos Jean de la Fontaine (1621-1695), har jeg læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de kan have andre symbolbetydninger end de danske.
For Æsops (ca.600 år f.v.t.) vedkommende har jeg valgt de fabler der ligeledes omhandler dyr.
Den korte og præcise tekst til fablerne er med til at åbne billedernes handling og give mening til de forskellige dyrs indvirkning og symbolske betydning i billedet.

Via de utallige tegninger og billeder jeg har lavet i de sidste 4 år på, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af Tigeren.

Uffe Christoffersen

TIGERENS GLØD.

Udstiling af nye malerier på
NIVAAGAARDS MALERISAMLING
17. maj.til 7. okt. 2007.
Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå.
Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk

For at se de færdige malerier til udstillingen
i 9 forskellige farvegrupper klik >HER

TIGERENS GLØD.

Billedkunst i Jyllandsposten

 

Theme: Silver is the New Black. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.