Atelier

april 1, 2009

FRA VIOLET SOL TIL DEN SYDFRANSKE SOL

fanø kunstmuseum

“Violet Sol – et gensyn”

8 maj – 21 juni 2009

Fernisering 8 maj kl. 14.00

For mig står kunstnergruppen Violet Sol for en periode der var en forlængelse af min uddannelse på Kunstakademiet i København. Vi var en gruppe af nyudannede akademielever, en studentergruppe, der prøvede kræfter med sig selv inden de enkelte blev lukket ud i kunstverdenen på egen hånd. Da skulle man først begynde at manifestere sig som personlig kunstner.
For mit eget vedkommende flyttede jeg for 20 år siden til Sydfrankrig for på egen hånd at kæmpe mig frem som professionel aktiv kunstner.

Det er absolut en helt anden verden, udelukkende at leve af sit maleri gennem separatudstillinger i gallerier, museer og messer både her og i Danmark.
I den periode jeg udstillede på Violet Sol arbejdede jeg samtidig på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium i 8 år. Det bestod i farveforskning og materialeundervisning.
Det var også en af grundene til at jeg bosatte mig i Sydfrankrig da der her i naturen eksisterer  naturlige farvepigmenter, fra okkerbrud som man kan bruge i sit maleri på mange forskellige måder.
Dette var noget af det jeg havde forsket i, den årrække jeg havde arbejdet på Farveteknisk Laboratorium og nu ville jeg realisere min viden i maleriet ved at studere de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig.

Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri
Okkerfarverne kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen.
Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil.

Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.
For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker.

Uffe Christoffersen.

februar 13, 2009

7 TIGERHOVEDER

sans-titre-1

februar 9, 2009

Tiger Growl

nr-04

december 5, 2007

En artikel om et svineheld

Her kan man downloade min artikl med fotos,

om en oplevelse jeg havde her i Sydfrankrig hvor jeg bor.

Artiklen er en PDF-fil på 280 kb.

SVINEHELDIG.Uffe Christoffersqen.pdf

november 25, 2007

Le filigrane

Det sker at jeg støder på fotos af mine malerier rundt omkring på folks blogge og hjemmesider uden der står hvem der har malet billedet. Derfor er jeg nu begyndt med mine nye fotos at sætte mit filigran nederst i højre side af billedet. Det kan jeg gøre på fotoprogrammet “Aperture” Filigrannet kan jeg placere på billedet hvor jeg vil og lave det så gennemsigt som det er ønskeligt.

Dette er selvfølgeligt et forsøg og så må tiden vise om det kan betale sig med det ekstra arbejde det trods alt er.

Billeder fra ens hjemmesider og blogge bliver jo spredt over alt på jorden via internettet. Det er jo fantastisk godt og er sjovt når jeg f.eks støder på en kinesiskhjemmeside med et af mine malerier på forsiden.

Men der kunne godt have stået hvem der havde malet maleriet -eller hvordan ser undertegnedes navn ud på kinesisk?

november 5, 2007

Odysseus’ Mandskab.

Odysseus’ Mandskab.  73 x 92 cm. Olie. 2007.

.

Odysseus’ stab blev forvandlet til dyr.

Ved list opnåede helten, at få deres skikkelser tilbage.

Men hvem har sagt, at det er bedre at være menneske end dyr?

Ikke Odysseus’ mandskab: De foretrak deres nye skikkelser.

.

 

 

september 23, 2007

INVITATION

Arkiveret i: Art, Billedkunst, Blog, contemporary art, Kultur, Kunst, Maleri, Tiger — uffech @ 7:04 am

Tiger 04. -130 x 195 cm. 2007

THE SEVEN TIGERS

 

INVITATION

 

 

Fernisering og fødselsdag

 

29. september 2007 kl. 11 – 14

 

 

 

 

 

i anledning af at jeg fylder 60 år.

 

 

 

Det vil glæde mig at se dem med ledsager og jeg håber,

 

 

at vi sammen kan gøre denne dag til en festlig begivenhed og oplevelse

 

 

 

 

Udstillingen varer frem til 13. oktober.

 

 

 

Venlig hilsen og på gensyn

 

 

Uffe Christoffersen

 

 

….

 

september 18, 2007

Tiger 1

Arkiveret i: Art, Fine Arts, Internet, Kunst, Maleri — uffech @ 5:50 pm

september 15, 2007

Den Gamle Tiger

Arkiveret i: Art, Billedkunst, Blog, Digt, Fine Arts, Kultur, Kunst, Maleri, Museum, religion, Tiger — uffech @ 4:33 pm

Den gamle Tiger. -73 x 93 cm. 2007

 

En gammel tiger må stå mål til meget.

Men når œslet vil være med i koret af hånende undersåtter, så er målet nået!

 

TIGERENS GLØD.

Udstiling af nye malerier på
NIVAAGAARDS MALERISAMLING
17. maj.til 7. okt. 2007.
Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå.
Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk

For at se de færdige malerier til udstillingen
i 9 forskellige farvegrupper klik >HER

TIGERENS GLØD.

Se artiklen “Uffe Christoffersen: Tigermanden” , Jyllands Postens anmeldelse på

Billedkunst i Jyllandsposten

 

Se Berlingske Tidendes anmeldelse: Tigermaleren på

http://www.berlingske.dk/anmeldelser/artikel:aid=931908

 

…..

 

september 11, 2007

TIGEREN, RÆVEN og ÆSLET

Arkiveret i: Art, billeder, Blog, Fine Arts, Kultur, Kunst, litteratur, religion, Tiger, Tigerfabler — uffech @ 3:51 pm

 

                                                       TIGEREN, RÆVEN og ÆSLET. 73 x 92 cm. 2007

Når man deler kød med en tiger, skal man ikke prøve at være retfærdig:

Kun et æsel deler lige. Tigeren slår æslet ihjel:

Så er der mere at dele. Ræven giver tigeren den største part:

Det har han lært af æslet.

                                                                                                                            …

TIGERFABLER

Hvis tigre kunne male…

Tigerfabler er en fællesbetegnelse jeg har givet mine 42 malerier, som er inspireret af Æsop og Jean de la Fontaines fabler. Jeg har valgt ca.200 fabler ud som jeg syntes var interessante og passede ind i mit maleriske formsprog. Mange af fablerne lignede hinanden da de var oversat både til Dansk, Fransk og Engelsk. Det viste sig også at der til tider var helt op til 6 varianter af den samme historie. Dog fandt jeg hurtigt ud af Æsop er den oprindelige mester til dyrefablerne, som senere har været inspirationskilde til de fleste dyrefabler i Europa.

 

Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder…
Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder dels de store internationale politiske problemer, dels de nære hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i lyset af fablerne…

 

For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst hos Jean de la Fontaine (1621-1695), har jeg læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de kan have andre symbolbetydninger end de danske.
For Æsops (ca.600 år f.v.t.) vedkommende har jeg valgt de fabler der ligeledes omhandler dyr.
Den korte og præcise tekst til fablerne er med til at åbne billedernes handling og give mening til de forskellige dyrs indvirkning og symbolske betydning i billedet.

 

Via de utallige tegninger og billeder jeg har lavet i de sidste 4 år på, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af Tigeren.

Uffe Christoffersen

TIGERENS GLØD.

Udstiling af nye malerier på
NIVAAGAARDS MALERISAMLING
17. maj.til 7. okt. 2007.
Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå.
Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk

For at se de færdige malerier til udstillingen
i 9 forskellige farvegrupper klik >HER

TIGERENS GLØD.

Se artiklen “Uffe Christoffersen: Tigermanden” , Jyllands Postens anmeldelse på

Billedkunst i Jyllandsposten

 

Se Berlingske Tidendes anmeldelse: Tigermaleren på

http://www.berlingske.dk/anmeldelser/artikel:aid=931908

 

…..

ældre indlæg »

Theme: Silver is the New Black. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.