Atelier

april 1, 2009

FRA VIOLET SOL TIL DEN SYDFRANSKE SOL

fanø kunstmuseum

“Violet Sol – et gensyn”

8 maj – 21 juni 2009

Fernisering 8 maj kl. 14.00

For mig står kunstnergruppen Violet Sol for en periode der var en forlængelse af min uddannelse på Kunstakademiet i København. Vi var en gruppe af nyudannede akademielever, en studentergruppe, der prøvede kræfter med sig selv inden de enkelte blev lukket ud i kunstverdenen på egen hånd. Da skulle man først begynde at manifestere sig som personlig kunstner.
For mit eget vedkommende flyttede jeg for 20 år siden til Sydfrankrig for på egen hånd at kæmpe mig frem som professionel aktiv kunstner.

Det er absolut en helt anden verden, udelukkende at leve af sit maleri gennem separatudstillinger i gallerier, museer og messer både her og i Danmark.
I den periode jeg udstillede på Violet Sol arbejdede jeg samtidig på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium i 8 år. Det bestod i farveforskning og materialeundervisning.
Det var også en af grundene til at jeg bosatte mig i Sydfrankrig da der her i naturen eksisterer  naturlige farvepigmenter, fra okkerbrud som man kan bruge i sit maleri på mange forskellige måder.
Dette var noget af det jeg havde forsket i, den årrække jeg havde arbejdet på Farveteknisk Laboratorium og nu ville jeg realisere min viden i maleriet ved at studere de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig.

Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri
Okkerfarverne kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen.
Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil.

Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.
For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker.

Uffe Christoffersen.

marts 30, 2009

The Four Asian Tigers

HONG KONG

01

South Korea

021

 

Taiwan

031

Singapore

04



 

 

februar 13, 2009

7 TIGERHOVEDER

sans-titre-1

september 8, 2008

Red Ochre Tiger.

Red Ochre Tiger. 195 x 130 cm.

ART COPENHAGEN NORDENS KUNSTMESSE
2008

Åbningstider
Fredag  d. 19. sep.  kl. 14 – 21  Fernissage og åbning
Lørdag  d. 20. sep.  kl. 11 – 18
Søndag d. 21. sep.  kl. 11 – 18

www.artcopenhagen.dk

januar 2, 2008

Computer art 2.

december 5, 2007

Tekst til TIGERDANSEN På KOLDINGHUS

 Tigerdansen på Koldinghus.
5 x 2 m. 2007.


Min udstilling “Tigerens Glød,” som består af ca. 50 malerier har været udstillet på Nivaagaards Malerisamlig i hele sommerperioden 2007. Udstillingen forsætter i Kirkesalen på Koldinghus i perioden 13 januar til 30 marts 2008.

Slotskirken er ikke længere indviet som kirkerum, men tjener museale og kulturelle formål, først og fremmest udstillinger og koncerter.
Ved Kirkesalens restaurering i slutningen af 1970′erne er kirken ikke søgt genskabt. Rummets fire vægge er de eneste rester af fordums pragt. I stedet er det ved restaureringen forsøgt at antyde rummets oprindelige arkitektur i belysningen. Hovedskibet er markeret med stengulvet og med de tre store stjerneformede lysekroner,

Det store maleri som skal hænge på endevæggen opstod i Kirkesalen som en fælles ide da jeg havde et møde på Koldinghus. Tilstede var Museumsdirektør, cand.mag. Poul Dedenroth-Schou, Museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold, Museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt ved Nivaagaards Malerisamling og billedkunstneren Annette Hoff-Jessen.

I nordsiden af kirkesalen har der været et højt, rundbuet vindue og foran dette har kirkens alter stået. I dag er kirkevinduet muret til og der er opstået en ca. 7 x 2 m. høj hvælving.
Da mine største malerier fra udstillingen “Tigerens Glød” er 2 meter høje ville et billede i den størrelse syne ret lille i den rustikke niche.
Det var oplagt at lave et 5 meter højt maleri for at skabe balance i rummet i forhold til de andre malerier der skal hænge i den store sal.

Senere fandt jeg på Koldinghus hjemmeside historien “Dansen på Koldinghus” af Bent Pedersen.
Historien handler om Christine Rosenkrands der måske blev danset ihjel af tre adelige bejlere en aften på Koldinghus i 1558. Hun havde angiveligt forelsket sig i en af bygmester Stranges svende, som hun hemmeligt mødtes med i slottets dyrehave under istandsættelsen af slottet.
Christine Rosenkrands skulle ifølge fortællingen være datter af den daværende lensmand på Koldinghus, Jørgen Rosenkrands.
Ved opdagelsen af datterens forelskelse i en simpel svend blev lensmanden så vred at han lod den unge mand henrette i slotsgården.
Tre dage efter var der et stort bal på slottet i anledning af Christian 3.s ankomst.
Om aftenen dansede tre bejlere med Christine Rosenkrands. De dansede så voldsomt med hende, at hun fik en blodstyrtning og døde foran netop det vindue, hvorfra hun tre dage tidligere havde overværet henrettelsen af sin elskede håndværkssvend.

Ved at undersøge historien om Christine Rosenkrands, sand eller ikke sand, stødte jeg på Holger Dracmanns skuespil om det samme tema.
Det gav mig en dybere forståelse af betydningen bag historien.
Holger Drachmann (1846-1908) blev inspireret af historien om Christine Rosenkrands og skrev skuespillet, “Dansen på Koldinghus”.
Drachmann skrev om det, han kaldte “det naturlige”. Dermed mente han alt det i
mennesker, som føles frit. I hans fortællinger prøvede han at vise, hvordan han mente mennesker burde være, når de levede frit og naturligt.
Da han var 41 år gammel mødte han en sangerinde, og forelskede sig dybt i hende. Hun kom til at betyde så meget for ham, at alt hvad han skrev i de næste ti år, kom til at dreje sig om hende. Han kaldte hende Edith og skrev, “Dansen på Koldinghus”, hvor hun var en af personerne. Stykket blev første gang opført på Dagmarteatret den. 24 april 1896. Senere fik stykket også titlen “Dødedansen”.
Dødedans-litteraturen var en del af kirkens propaganda og middel til at binde folk til den kristne lære som en overmagt mod det frie menneske.
Maleriet “Tigerdansen på Koldinghus” var en stor udfordring da den interessante historie skulle igennem mig og omsættes til maleri uden at det udelukkende blev en illustration af en fortælling.
Billedets lodrette format var også bestemmende for den billedmæssige fortolkning af emnet.
Ved hjælp af skitser arbejdede jeg mig frem til en inddeling af fladen som jeg syntes beskrev historiens indhold. Ved en hierakisk inddeling af billedfladen viser jeg den tyranniske despot øverst, som den magtfaktor der tilsidesætter de almindelige menneskelige rettigheder.
For at beskrive denne dominerende faderfigur i billedets øverste del, har jeg malet den i form af et stort køligt blåt snerrende og aggressivt tigerhoved med røde øjne.
Nederst i forgrunden, som en farvekontrast, iagtager en rød tiger hele handlingsforløbet.
Den repræsenterer den henrettede bejler der befinder sig udenfor lensmandens cirkel.
De tre dansende tigre er holdt i gule og orange aktive farver i forhold til baggrunden.
Tigrene danner ved deres dans en lukket cirkel rundt om “datteren” og holder derved andre udenfor, for på den måde at beskytte faderens magt og undertrykkelse af andres meninger og holdninger.
“La tigresse” danser centralt i midten af billedet da “hun” er hovedpersonen i dette drama. Hendes farve er hvid, der repræsenterer det uskyldige, men som også kan associere til et dansende skelet, til “Dødedansen”.

Fontarèches 03/12/2007

Uffe Christoffersen

En artikel om et svineheld

Her kan man downloade min artikl med fotos,

om en oplevelse jeg havde her i Sydfrankrig hvor jeg bor.

Artiklen er en PDF-fil på 280 kb.

SVINEHELDIG.Uffe Christoffersqen.pdf

november 26, 2007

Tigerdansen på Koldinghus

Tigerdansen på Koldinghus. 5 x 2 meter. 2007.

25/11/07. Maleriet “Tigerdansen på Koldinghus” 5 x 2 m. er næsten færdigt. Nu skal det ligge og tørre. hvorefter jeg tager stilling til efter en uges tid, hvad der så skal gøres ved det. Derefter skal det sendes til Koldinghus i Kolding, hvor det skal med på min udstilling “Tigerens Glød”. Der åbner den. 12 januar 2008.

november 22, 2007

Okker

 

I nærheden af hvor jeg bor, er der et okkerbrud, der fra gammel tid har været berømt for sine rige forekomster af okker – et materiale, hvis anvendelse som farvestof går så langt tilbage som til Istidens hulemalerier i Sydfrankrig og Nordspanien.

Jeg bliver altid inspireret af okker til mit maleri. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter bevirker at de lyser op, så man tror, at de består af cadmium gult eller orange. Skrænterne står som en voldsom kontrast til den cølinblå himmel. Overalt i bruddet gror der mørkegrønne fyrretræer, der er dækket af et fint lag okkerstøv, som vinden ustandselig hvirvler op, så det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter.

Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet der gør et stærkt indtryk. Jeg har fundet mindst 15 forskellige gule og røde nuancer.

En dag fandt jeg en særlig lysende gul farve, og da der var nok af den, besluttede jeg også at bruge den til at pudse husets vægge op med.

Jeg bevæbnede mig med en skovl og kørte min stationcar ind i okkerbruddet. Her skovlede jeg så meget okker ind som der kunne være bag i bilen og begyndte hjemturen. Dog havde jeg ikke kørt ret langt, før bilen gav en skurrende lyd fra sig og ligesom sank lidt sammen.

Ved næste besøg hos mekanikeren fik jeg at vide at de bagerste støddæmpere var brudt totalt sammen – “De må have transporteret noget meget tungt”, sagde han.

For fremtiden indsamler jeg kun okker til mit maleri.

november 8, 2007

Tigeren

 

Tigeren. 73 x 92 cm. Olie. 2007

 

Sultanen Leopard er ikke bange for sin nabo tigeren:

Det er jo blot en unge. Han glemmer bare, at unger vokser.

.

Theme: Silver is the New Black. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.