I går malede jeg tigrenes striber op med pastose sorte penselstrøg, som kalligrafiske skrifttegn, der dannede dyrenes form og bvægelse.
På samme måde fortsætter jeg med farverne. Disse maler jeg med lange penselstrøg i en fortsættelse af de sorte striber. Bundfarven ser man mellem de farvede penselstrøg og de giver derved den malede figur en helhedstone. I modsat fald, hvis strøgene var malet direkte på en hvid grund, havde det været usammenhængende.
I den venstre del af billedet har jeg malet tigeren gul, som en kontrast til den violette baggrund. Det får den gule farve til at blive meget aktiv så den nærmest presser den røde tiger frem mod billedets midte. Den røde tiger, som er en kontrast farve til den blå tiger, driver denne op i luften til angreb mod den mørkerøde tiger. Farverne til de to kæmpende tigre har jeg valgt som aktive kontrastfarver til den lysende sol i baggrunden. Det er det mest aktive område i billedet.
For at holde modet oppe under det store arbejde har jeg lavet den lille sang om de ti små tigerbilleder – nød lærer nøgen tiger at spinde!
Ti malerier blir tegnet op så fri;
Et blev af dem blev sat væk og så var der ni.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.
Ni malerier blir farvelagt så flotte;
Et blev gemt, var så sejt – og så var der otte.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.
Det næste maleri ta’r jeg som en tyv;
Det bli’r til side sat og så er der syv.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.
Seks tigerbilleder små kom på bordet frem;
et malet færdig blev – og så var der fem.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.



|
Hejsa!
Jeg har været inde forbi din side flere gange, fordi dine indlæg har tagget “filosofi”. Men jeg kan ikke helt gennemskue _hvorfor_ de har dette tag. Kan du forklare?
Comment af Lise A. — juli 7, 2008 @ 1:09 pm
Hej Lise A
Tak for din kommentar
Maleri har meget med filosofi at gøre og omvendt.
Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?
Når Maurice skriver om stregen, som svæver en lille smule foran og bagved den flade, “som den behændigt betjener sig af”, så iagttager han den, når den for eksempel “omskriver det hvide” og dermed undertiden skaber volumen og planer. I en over-tydelig form ser man det i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer. Det er i sig selv en forunderlig virkning.
Det var bare et lille eksempel om en streg.
Med venlig hilsen
UFFE
Comment af uffech — juli 7, 2008 @ 2:27 pm