For ikke bare at tegne en tiger op på lærredet med en linie, derefter udfylde figuren med en farve for til sidst at placerer striber på “dyret”for at frembringe illusionen af en tiger, så gør jeg noget andet.
Her i stadie 03, bryder jeg tegningen og maler dynamiske, pastose og lange sorte penselstrøg, således at striberne følger dyrets krop og på den måde giver tigeren en volume. Striberne understreger også bevægelsen, som kan være løbende eller kæmpende.
For mig er det et meget vigtigt element med disse formbeskrivende og åbne linier for på den måde kan der blive plads til farven som vil blive påbegyndt i næste billedstadie.
Det andet billedstadie jeg stiller til side bliver det maleri der vises øverst på denne side.
Nedenstående sang synges til melodien “Ti små cyklister.”
Ti malerier blir tegnet op så fri;
Et blev af dem blev sat væk og så var der ni.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.
Ni malerier blir farvelagt så flotte;
Et blev gemt, var så sejt – og så var der otte.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.
Det næste maleri ta’r jeg som en tyv;
Det bli’r til side sat og så er der syv.
Der var en, der var to, der var tre,
der var fir’, der var fem i atelieret,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti i atelieret.
|
