Vilddyr på spil på Galleri Flintholm
15. mar 2008 20:15, UC
Anmeldelse fra udstillingen i Galleri Flintholm på Fyn.
Kunst
Af Iben Friis Jensen Foto: Jørgen Outzen
HUNDSTRUP: Måske symboliserer Uffe Christoffersens tiger-billeder mennesket og hustruen Annette Hoff-Jessens Femme Fatal’er dyret?
Er der nødråb under læbestiften og overskud i vilddyrs-brølet?
Er slangekrøllerne Medusa-hår… er stiberne en fangetrøje?
Er hvidt sort og savannens dyr en måde at fortælle om os selv på?
Under alle omstændigheder er intet, som det synes at være på Galleri Flintholms forårsudstilling, der foruden disse to ny-tilknyttede kunstnere også viser værker af Annette Wier og Gunleif Grube.
For nok slår farverne i møde fra Annette Hoff-Jessens kvindebilleder, men det er ikke lysten, der driver værket i disse portrætter. Farverne er fangstnettet, der indhenter os i kold pink og isnende turkis og tvinger os til at forholde os til de hvide ansigter, som snarere signalerer angst og overgreb end lysten overgivelse.
Uffe Christoffersens tiger-billeder er kattedyr på listepoter.
Hans røde og orange farver er flammende lidenskab, men dyrene er ikke kæle-tigre eller ufarlige plysdyr, men derimod personifiseringer af menneskelige karaktertræk: En trang til at bryde ud. Et ulmende gab af instinktiv magtbrynde.
De farvestålende forlangende indfries faretruende, modsat Annette Hoff-Jessens kvinder, der i kalkets skalkeskjul beder om udfrielse.
Både Annette Hoff-Jessen og hendes mand Uffe Christoffersen har malet deres værker specielt til separatudstillingen på Galleri Flintholm. Det samme har Annette Weir, mens Gunleif Grube også bidrager med et værk, der er nyt i stilen for det vante Flintholm-publikum.
Annette Weirs billeder er også kvinder, men her malet i sort, sepia, koboltblå og cherise-rød og også her, er der andet på spil end det sete.
Selv udtrykker kunstneren det således: Det handler om, at her er mere, end vi tror. Og om at vi tror, her er mere, end der er.
Ny på Galleri Flintholm er også Peter Brandes gigantiske skulptur, Isak Rabin in memoriam 4. november 1995, der netop er blevet inviet som en fast del af kunstsamlingen. Skulpturen, der forestiller en blå bibelsk Isak, som på Moriabjerget er ved at blive ofret af sin far, Abraham, er en henvisning til drabet på Isak Rabin i Tel Aviv.
Peter Brandes mødte selv Isak Rabin på kunstmuseet i Tel Aviv, hvor Rabin skulle åbne Brandes-udstillinge. Da Isak Rabin selv netop ankom fra Oslo-aftalen – fredsforhandlingerne i Norge med den jordanske konge – fortalte han den danske kunstner, at han foruden navne-fællesskabet med Isak også selv havde følt, at han var på vej til en ofring.
Få dage efter blev Isak Rabin myrdet!
Peter Brandes omtaler selv sin skulptur som den uskyldiges ofring. Derfor har han indsat den store blå figur af Isak, der bøjer sit hoved, i et glashus med glasmalerier.
Den store skulptur, der er 2,3 meter bred, 3,8 meter lang og 3,7 meter høj ankom til Hundstup i flere dele, men måtte løftes på plads i udstillingsbygningen med kran.
|
